Fugle i haven
Fugle foretrækker en varieret have med frugter, bær og gode skjulesteder. Du kan tiltrække flere fugle til haven ved at fodre rigtigt og have vand i haven. Hvis du indretter din have fuglevenligt, kan det være hjælp til selvhjælp. Fuglene gør stor nytte i haven ved at æde mange af de skadelige insekter og smådyr.
Sæt fuglekasser op
Der findes ikke særligt mange naturlige redesteder i haver. Derfor er det en god idé at sætte fuglekasser op
Vand i haven
Vand er meget vigtigt i en fuglevenlig have. Det kan enten være i form af en havedam eller et fuglebad. Ifølge Dansk Ornitologisk Forening er der op til 50 procent flere fugle i haver, hvor der er adgang til vand. Her kan fuglene både få lidt at drikke, men det giver dem også mulighed for at vaske sig.
Placering af foderpladsen
Hvis du gerne vil tiltrække mange forskellige slags fugle i haven, er det en god idé at fodre både i fugleautomater og på jorden. Der er nemlig forskel på, hvordan de forskellige fugle kan lide at spise.